Peberrod
Peberrod er rigtig kraftig og stærk i smagen. Grav lidt rod op og riv det fint på rivejern.
I peberrodssovs til fiskeretter tilsættes revet peberrod til sidst, for smagen forsvinder hvis det koger.
Peberrodssalat er en blanding af revet peberrod og flødeskum, smagt til med lidt eddike citron og sukker. Bruges på smørrebrød med fisk eller oksekød.
Peberrod er rig på C-vitamin. Det er godt for immunforsvaret og fordøjelsen.
Peberrod vokser i skovhavebedet med krydderurter langs legepladsen.
